Hjælp og omsorg, når du har brug for det

Et velfungerende sundhedsvæsen er en af hovedhjørnestenene i vores fælles velfærd. Fysisk og psykisk sygdom kan ramme os alle, og derfor skal vi have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.

For mig som konservativ er det vigtigt at vi ruster os til fremtidens udfordringer. Netop på sundhedsområdet ved vi udfordringerne bliver store. Antallet af ældre vokser og det er godt. Der bliver også født flere børn i disse år og det er også godt. Men det stiller større krav til vores sundhedsvæsen.

Akuthjælp skal hurtigt frem

Når der opstår en ulykke eller anden livstruende situation og vi ringer 112, skal akuthjælpen være hurtigt fremme i alle egne af landet. Der skal være tilstrækkeligt mange ambulancer, læge-, paramediciner- og akutbiler til rådighed. I Nordjylland, med vores mange kilometer kyst strækning og hvor Limfjorden jo deler regionen i to, giver det rigtig god mening at have akutlægehelikoptere med i beredskabet. Vi ser da også at de fleste opgaver løses hurtigt. Men desværre ser vi også eksempler, hvor der går over 30 minutter før hjælpen er fremme.  Vi vil derfor øge beredskabet, så der kan være akut hjælp fremme inden 15 minutter.

Alle skal have adgang til egen læge, som de kender

Vi konservative vil bevare familielægen som vi kender det i dag, med den tryghed og stabilitet som de praktiserende læger giver. System med praktiserende læger i deres egen praksis er unikt, og kendes ikke bedre i de øvrige nordiske lande. Specielt det nære forhold mellem lægen og patienten som kender hinanden er guld værd, og højner kvaliteten i lægearbejdet. Her taber klinikker med skiftende læger, både på kvalitet og pris.

Og der bliver hårdt brug for praktiserende læger fremover. Dels er fødselstallet stigende og dels er antallet af + 80 årige i hastig stigning.

I Nordjylland mangler der i øjeblikket ca. 10 pct. praktiserende læger. Vi konservative vil derfor præmiere lægerne for at passe nogle flere patienter, så ingen skal henvises til klinikker med vikaransatte læger. Hvis de praktiserende læger i gennemsnit øger antallet af patienter med 10 pct. bliver der balance.  Det danske system er ekstremt effektivt og billigt. Det koster skatteyderne under 1.500 kr. pr borger om året at vi alle sammen har adgang til en læge inkl. vagtlægen. Med andre ord har man adgang til læge hele døgnet for godt 4 kroner dagligt, som betales af fælleskabet.

I øjeblikket er der loft over hvor meget lægerne må omsætte for. Det betyder, at lægerne bliver forhindret i at ansætte flere sygeplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter, jordemødre og andet personale. Hvis lægernes omsætning stiger, risikerer de nemlig at blive trukket i vederlag.  Vi konservative vil slippe kræfterne fri, så lægerne kan investere og udvide deres klinik, til at kunne, uden at blive straffet økonomisk. Vi har øget optaget på lægestudiet, så der nu uddannes flere læger end nogensinde. For at få lægerne til at vælge almen praksis, skal det også gøres mere attraktivt at være praksislæge. Her tæller løn og arbejdsvilkår, samt sikkerhed for at almen praksis ikke bliver regionaliseret på plussiden. Vi konservative vil som nævnt støtte og udbygge, så alle fremover har en læge som de kender og som kender patienterne.

Praktiserende speciallæger

På samme måde som for de praktiserende læger, ønsker jeg som konservative at øge adgangen til praktiserende speciallæger. Ventetider på hele og halv år for at komme til øjenlæge, hudlægen eller anden speciallæge er simpelthen ikke i orden. Derfor skal de praktiserende speciallæger omfattes at ventetidsgarantien, på samme måde som vi kender det på sygehusene. Ventetider over 30 dage bør være en undtagelse. Det paradoksale er, at kapaciteten på området holdes kunstigt nede. Den såkaldte knækgrænse reducerer speciallægernes aktivitet. Når den enkelte læge når en bestemt omsætning, reduceres honoraret typisk med 40 pct. Dertil kommer en generel økonomisk ramme for alle speciallæger under et. Overskrides rammen i et år, reduceres honoraret i det følgende år. Ved at fjerne disse begrænsninger, kan vi skabe mere kapacitet og nedbringe ventetiderne.

Psykiatrien

Psykiatrien i Danmark lider voldsom af lægemangel. Vi har simpelthen for få speciallæger i psykiatri. I Nordjylland er ca. 40 pct. af psykiaterne ikke uddannet i Danmark. Derfor skal vi opruste ganske betydeligt, så vi kan få uddannet væsentligt flere psykiatere. Desuden skal psykiatriens økonomiske fundament styrkes, så de midlertidige satspulje midler afløses af faste årlige budgetter. Vores psykiatri skal tåle international sammenligning med de bedste i verden. Jeg tror på mindre tvang og mindre medicinering, hvis kapaciteten øges og vi får ansat flere psykiatere.

Specialisering på hospitalerne

De seneste års øgede specialisering på sygehuse og hospitaler, har højnet kvaliteten betragteligt. Indførelse af kræftpakkerne har betydet, at mange flere patienter end tidligere overlever behandlingen for kræft. Den udvikling skal fortsættes, men med den store øgning i antallet af ældre medicinske og multisyge patienter, skal kommunerne fremover løse en langt større opgave. Her skal vi have samarbejdet mellem de forskellige aktører på området, til at arbejde tættere sammen. Kommunerne skal sikre forebyggelse og genoptræning for langt flere borgere fremover. Det betyder også at kommunerne skal samarbejder mere med sygehusene og de praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Patienterne skal sikres glidend og problemfrie overgange.

Personale i sundhedssektoren – gode arbejdspladser

Det bliver en kæmpe udfordring at have personale nok i sundhedssektoren, i årene fremover. Vi har i øjeblikket problemer med at have tilstrækkeligt mange sygeplejerske, men prognosen siger også, at der skal oprustes på uddannelse af social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, fysioterapeuter, jordemødre og andet personale. Men det stiller også store krav til at sundhedssektoren skal være attraktiv som arbejdsplads.

Læs mine øvrige mærkesager her