Hvem er Per Larsen

Jeg er 57 år og havde 36 års erhvervserfaring, fra det private erhvervsliv med mig, da jeg blev valgt til Folketinget. Jeg har nu 24 års erfaring som valgt til først Amtsrådet i Nordjyllands Amt, Byrådet i Hjørring Kommune, Regionsrådet i Region Nordjylland og Folketinget.

Privat danner jeg par med Jane og vi har samlet fem børn og et barnebarn på vej.

Mit CV fra ft.dk ses her:

Per Larsen, født 27. juni 1965 i Jerslev J, søn af gårdejer Rejnar Larsen og sygehjælper Bodil
Larsen.
Medlemsperiode:
Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Uddannelse:
Agrarøkonom, Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgaard, 1987-1989.
Landbrugsuddannelse, Lundbæk Landbrugsskole, 1981-1982.
Beskæftigelse:
Produktchef, Hedegaard A/S, Nørresundby, 2008-2019.
Produktkonsulent, Vitfoss A/S, Gråsten, 1993-2008.
Repræsentant, Korn og Foderstof Kompagniet, Brønderslev, 1989-1993.
Beskæftiget i landbrug, 1981-1987.
Tillidshverv:
Formand for bestyrelsen for AMGROS fra 2018.
Medlem af bestyrelsen for Danske Regioner fra 2014.
Formand for bestyrelsen for PenSam Liv, 2014-2018.
Medlem af Natur- og Miljøklagenævnet, 2009-2013.
Medlem af bestyrelsen i Patienterstatningen, 2009-2013.
Medlem af Regionsrådet, Region Nordjylland (næstformand 2009-2013) fra 2006.
Medlem af byrådet i Hjørring Kommune, 2002-2009.
Medlem af Naturklagenævnet, 2000-2001.
Medlem af Amtsrådet i Nordjyllands Amt, 1998-2001.